Tekst til Kim Holm´s cylinder
Af Peter Laugesen
Mimers brønd
Verden er keramisk, den består af ild og vand og jord. Mimers brønd befinder sig under den ene af Yggdrasils rødder. Her ligger Odins ene øje i pant, så den visdom bevares, der var jætten Mimers.
Den skal vi bruge, når verden går under og alting skifter. Da samles vi, aser, om Mimers brønd, hvor der er så hedt, at isen skummer.